GDPR / PERSONDATAFORORDNING 

Beskyttelse af dit privatliv:

Gl. Kirkebjerg Grundejerforening tager behandling af dine persondata alvorlig og arbejder på altid at have en rimelig og gennemsigtig databehandling. Nedenstående datapolitik fortæller, hvordan vi behandler dine personoplysninger og sikrer dine rettigheder i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.

Dataansvar – kontaktoplysninger:
Gl. Kirkebjerg Grundejerforening
Kontaktperson: Katrine Hee
Gl. Kirkebjerg 51, 8420 Knebel
Telefon: 60 15 34 58
E-mail: gl.kirkebjerg.grundejerforening@gmail.com
CVR: 40047441

Grundejerforeningen er ikke forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver, men du er til enhver tid velkommen til at kontakte vores kontaktperson omkring vores behandling af dine personoplysninger.

Hvilke personoplysninger indhenter og opbevarer grundejerforeningen:  

  • Navn på ejer(e) af ejendomme
  • Hjemadresse
  • Sommerhusadresse
  • Mobiltelefon / fastnettelefon
  • Mailadresse  

Grundejerforeningen får oplysningerne fra ejendomsmægleren i forbindelse med ejerskifte.
Grundejerforeningen opbevarer IKKE cpr. nr. eller andre personfølsomme data.

Videregivelse af data:
Data videregives til Foreningscentralen, der står for opkrævning af grundejerkontingentet. Vi videregiver kun øvrige personoplysninger, såfremt vi er forpligtet hertil via lovgivning. I forhold til aftalte betalingsaftaler vil følgende personoplysninger blive behandlet: Navn, adresse, restanceoplysninger og oplysninger om betalingsaftalen.

Kontaktliste til grundejere:
Der findes en åben kontaktliste over medlemmer i Grundejerforeningen, som udleveres til alle grundejere. Kun de grundejere, der har givet samtykke, fremgår på listen. 

Korrekte og opdaterede personoplysninger:
Personoplysningerne, som vi behandler, skal være korrekte og opdaterede. Vi opdaterer derfor dine personoplysninger, hvis du beder os herom, eller vi bliver opmærksomme på, at dine oplysninger ikke er korrekte. 

Opbevaring af data:
Dine data opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde Gl. Kirkebjerg Grundejerforenings forpligtelser over for dig som grundejer og/eller for opfyldelse af relevant lovgivning, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år. 
Ved salg og fraflytning slettes data fra grundejerforeningen. 

Sikkerhed:
Gl. Kirkebjerg Grundejerforening har procedurer for tildeling af adgangsrettigheder, som indebærer, at alene de bestyrelsesmedlemmer for hvem det er nødvendigt for udførelse af deres arbejdsopgaver, har adgang til dine personoplysninger. Data opbevares digitalt, og vi laver løbende backup af vores datasæt for at undgå datatab.
Risikovurderingen for datasikkerheden vurderes til at være lav, da Grundejerforeningen og bestyrelsen ikke er i besiddelse af personfølsomme data.

Dine rettigheder:
På ethvert tidspunkt har du ret til at få oplyst, hvilke persondata Gl. Kirkebjerg Grundejerforening behandler om dig, jf. persondataforordningens artikel 15. Hvis du ønsker at gøre brug af din ret til indsigt, kan du henvende dig til Gl. Kirkebjerg Grundejerforening via kontaktoplysningerne nævnt ovenfor. Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest efter det efterfølgende bestyrelsesmøde.

Berigtigelse eller sletning af personoplysninger:
Alle har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet. Hvis du mener, at de oplysninger, som Gl. Kirkebjerg Grundejerforening behandler om dig, er urigtige eller ikke er korrekte, har du ret til at få dem rettet eller slettet. Jf. persondataforordningens artikel 16 og 17.
Hvis du ønsker at gøre brug af retten til berigtigelse eller sletning, skal du henvende dig til Gl. Kirkebjerg Grundejerforenings kontaktperson og fortælle os, hvilke oplysninger, som du mener, ikke er korrekte, eller hvilke oplysninger som du ønsker slettet. Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest efter det efterfølgende bestyrelsesmøde.

Indsigelse:
Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod Gl. Kirkebjerg Grundejerforenings behandling af dine persondata. Du kan ligeledes gøre indsigelse, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med gældende regler jf. persondataforordningens artikel 21.

Hvis du ønsker at gøre indsigelse, kan du benytte kontaktoplysningerne øverst til at sende din indsigelse til Gl. Kirkebjerg Grundejerforening. Vi behandler og svarer på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest efter det efterfølgende bestyrelsesmøde.
Er din indsigelse berettiget, vil Gl. Kirkebjerg Grundejerforening rette dine persondata.

Klage:
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Gl. Kirkebjerg Grundejerforenings behandling af dine personoplysninger.
Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København.
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Tlf: 33 19 32 00
www.datatilsynet.dk